Klovnen der bare ikke var særlig sjov / The Clown who wasn’t very funny
Når Klovnen går ind i manegen, er det, som om alting går i stå.
Folk sidder og kommer i tanke om ting: Om nogen de savner, nogen de gerne vil sige noget til eller dele noget med.
Men der er ikke mange, der ler.
‘Det skal være sjovere,‘ råber cirkusdirektøren og truer med en fyreseddel. Løven Leo forsøger at peppe Klovnens nummer lidt op. Nu vælter han og falder ned, og der er ganske rigtigt nogen, der ler. Men ikke ret mange. Og ikke særlig højt. Og så bliver Klovnen fyret.
Men til cirkusdirektørens store overraskelse brokker publikum sig, for hvad er et cirkus uden en klovn?
Med humor og musik følger vi Dummys forsøg på at få latterbarometeret i top. Men måske kan succes måles i andet end grin – selv når man er en klovn?
En co-produktion mellem De Røde Heste og Teater Refleksion.
Medvirkende: Claus Mandøe og Max Bering
Instruktion: Bjarne Sandborg
Scenografi og dukker: Amanda Axelsen
Plancher: Nanna Rosalia Siggaard
Musik: Max Bering
Lysdesign: Morten Ladefoged
Teknik og lyddesign: Morten Meilvang Laursen
Information
Alder: Fra 7 år
Sprog: Dansk
Pris: 50 kr.
Varighed: 45 min.
Spillested
Medborgerhuset (1)
Lørdag 9/11 kl. 10:30
Lørdag 9/11 kl. 14:00
Billetter
Billetsalget starter 19. september kl. 10:00